Das Bangsbo Bereich

 
Du behøver ikke bevæge dig langt væk fra Hotel Lisboa for at finde gode oplevelser. Bangsboområdet byder på mange gode oplevelser for både store og små. Hop for eksempel på cyklen og få pulsen op på mountain bike stierne eller find fiskestangen frem og brug nogle timer med at fange ørreder i åen.  
Møllehuset

Møllehuset er over 260 år gammelt og har siden 1881 fungeret som gæstgiveri. I dag anvendes gode og gerne lokale råvarer til at lave spændende retter med dansk grundtone - en interessant gastronomisk oplevelse.

Læs mere

Botanisk Have

Bangsbo Botaniske Have ligger kun en kort gåtur fra hotellet, og her er utrolig flot at gå en tur - uanset årstiden. Gør som datidens forfattere, find fred under trækronerne, oplev mystikken i alle de grønne rum og hør historiens vingesus.

Læs mere

Bangsbo Å

Bangsbo Å løber smukt igennem området og lige forbi Møllehuset. Åen er en af de reneste i Danmark, og i sæsonen springer ørrederne op af "fisketrappen" ved Møllehuset for at gyde ved herregården Bangsbo.

Læs mere

Cloostårnet

Har du lyst til at komme højt til vejrs og skue ud over Frederikshavn og Vendsyssel, så tag en tur i Cloostårnet. Tårnet er 60 meter højt, og har du nerver til at tage hele vejen til toppen, befinder du dig 160 meter over havets overflade.

Læs mere

Dyrehaven

I Dyrehaven er der også altid en spændende oplevelse. Her kan du se sikavildt, dådyr og kronhjorte. Et besøg i Dyrehaven er dog særligt sjov om foråret, hvor dyrene får kalve. Gå en tur inde ved dyrene på en af de markerede ruter på 2-5 km

Læs mere

Bangsbo Fort

Prøv også kræfter med at være frihedskæmper og spion i en af de mange bunkers, der ligger omkring Bangsbo Fort. Bangsbo Fort er en oplevelse for alle børn og barnlige sjæle, men giver samtidig et autentisk indblik i Danmark under 2. Verdenskrig.

Læs mere

Bangsbo Museum

På Bangsbo Museum kan du lære om modstands-bevægelsen. Museet rummer blandt andet Det Jyske Modstandsmuseum, men du kan også se Elligeåskibet fra år 1163. Hovedgårdens gamle empiresal eller riddersal giver også et indblik i fortiden.

Læs mere

Pikkerbakken

Pikkerbakken er en del af en 3 km lang kystskrænt, der er dannet af Yoldia- og Litorinahavet i istiden. Pikkerbakken rejser sig 71 meter over havet. Herfra er der et fantastisk panorama over Frederikshavn by og Hirsholmene i Kattegat.

Læs mere